I syvende/ottende (1969/70) klasse begyndte Ole og jeg (Thorkil) at interessere os for musik. Vi kom i kontakt med musiklærer Kjeld Abel i Valby og begyndte at gå til spil.
Tom Jensen fra vores klasse købte trommer, og Ole og jeg brugte konfirmationspengene til instrumenter.
Hans Henrik Hansen (der gik en klasse under os) kom med som sanger.

Gruppens oprindelige navn var "Grave Diggers". Under dette navn - og med dette logo - spillede vi dog kun to gange på Rigsbjergskolen hvor vi alle var elever.

Logo'et blev tegnet af Hans' storebroder.
Den første optræden var 1. december 1970.

Ret tidligt forlod Hans Henrik gruppen og vi andre tre havde et par sjove år. Bl.a. med mange aftener på Bakken (Spart To)
En af sommerne spillede vi i "Spar To" (Tidligere Valhalla) i snit hver tredie dag.

På et tidspunkt valgte Tom kæresten frem for bandet, og herefter kom Jens Sørensen og Jens Malmkjær - kaldet Malthe - med.
Det var nok da vi var bedst og mest prof. Vi havde egen orkester-bil, og et karrieremæssigt højdepunkt var opvarmning for Middle of the Road i Fyns Forum. Middle of the Road
I 1972/73 havde vi ca. 100 jobs henover en periode på 12 måneder.

Der er sjovt at tænke tilbage på at vi optrådte i Høve Skov sammen med Gasolin.
Vi spillede også en aften sammen med Walkers i Kunstakademiet (Tidligere B&W)

Thorkil Johansen, Ole Lethan, Jens Sørensen, Jens Malmkjær

Sidst i forløbet holdt Jens Malmkjær op, og blev erstattet af Kim Andersen, (I daglig tale "Mads")

I 193/74 var vi et veletableret underholdningsband, og vi var ofte af finde i "Le Carrousel" (tidligere "Palmehaven"), "Jomfruburet" på Strøget samt "Maritza" i Helsingør.

Efter Ole's studenter-eksamen og min HF-ditto (sommeren 1974) lå det lis'som i luften at det ikke var en karriere som rock-musiker der skulle satses på, og Ole's tre-måneders ophold på fransk universitet i Nice, blev den naturlige afslutning på nogle virkelig gode og oplevelsesrige år.
Vi spillede for sidste gang i "Jomfruburet" i 26 juni 1974.

Jens Sørensen blev efterfølgende trommeslager i Children.
Selv fortsatte jeg på Frederiksberg Lærerseminarium hvor det ene linifag var... Musik :-)


Thorkil Johansen
Juli 2011

PS.
Årsagen til oprettelsen af disse net-sider er en henvendelse fra Thomas Gjurup, Danmarks Rockmuseum der har kontaktet mig i forbindelse med en udgivelse om Hvidovre's musikliv i 1970'erne.
Update pr. december 2011: Bogen er udkommet, og både Ole og Jeg fik den i julegave af vores respektive hustru'er :-)

PPS.
Her i begyndelsen af 2011 er jeg begyndt at hygge-spille i et lille tre-mands band. To guitarer og bas.
Vi har spillet tre gange. Alle tre gange gratis... Vældig hyg'ligt !

PPPS.
Update pr. dec. 2011
Så er man s'gu plus'li' blevet beskrevet i en officiel bog. Se her:
Stort billede:
Hvidovre_Rock.jpgHvidovre_Rock.jpg
Stort billede:
hvidovre_rock_side123.jpghvidovre_rock_side123.jpg
Stort billede:
Hvidovre_Rock_Bagside.jpgHvidovre_Rock_Bagside.jpg

PPPPS:
Update pr. jan. 2019
Jeg har dititaliseret 2 gamle kassettebånd a 4 x 45 minutter. Fire sæt - optaget i Jomfruburet engang i 73-74. På en lille kasettebåndoptager der blot stod nede på et bord blandt publikum.
Jeg har valgt et enkelt nummer ud:
Mary Lou - Periode1_6.mp3Mary Lou - Periode1_6.mp3

I øvrigt har Facebook en gruppe med navnet "Jomfruburet". Ret sjov at følge med i...
.